4 fifs til flyveturen

Hvordan gøres flyveturen med en 0-2 årig til en succes i stedet for en fiasko?

En flyvetur kan nemt blive alt andet en hyggelig, når ens småbørn får nok af at sidde stille i flysædet. Vi har forsøgt at lave en guide til dig, som skal ud at flyve med dit barn, så både du, dit barn og dine medpassagerer får en god oplevelse. Guiden er ikke skudsikker, så alle andre tips og tricks modtages med kyshånd. Giv os dine gode fly-fiduser. Med nye alderstrin følger nye udfordringer. Vores drenge er ca. 1,5 år, så det er guidens udgangspunkt, men de 4 fifs skulle gerne være universelle tricks til turen i skyerne.

 Guide til sommerferiens flyvetur!

Guide til sommerferiens flyvetur!

1. BRYST, SUT, FLASKE

Første gang jeg (Mie) var ude at flyve med min søn var han 7 måneder gammel. Min største bekymring var, at han skulle få ondt af trykket i ørerne. Jeg havde fået det råd, at jeg skulle amme ham under take off og landing. Det virkede helt perfekt. Sut, sutteflaske eller smootieposer kan også afhjælpe trykket i ørerne, hvis I ligesom mig er kommet forbi amningen. Det handler vist bare om at få barnet til at lave synkebevægelser.

2. BABY-DYNE OG BAMSE

Vi har altid en babydyne med, når vi flyver. Den fylder ikke så meget, men den er perfekt at putte med, hvis man har et barn, der bliver træt på turen. Hjemme hos os er babydynen forbundet med hygge og tryghed. Den bliver taget frem, når vi skal sidde og hygge med f.eks. en bog. Det kan derfor være en god ide, at øve sig med dynen som en tryghedsskaber allerede inden flyveturen. Og husk endelig også yndlingsbamsen.     

3. SMÅ GAVER

Så gaver skulle efter sigende være et hit på flyveturen! Gaverne kan f.eks. være små stykker legetøj eller snacks. Ved at gaverne er pakket ind, er der 2 x underholdningsværdi i hver pakke med både gaveoppakning og spisning. Lav en lille gavekalender ligesom i december og afled dit barn med en ny lille gave, når tiden bliver lang. Tiger butikkerne er perfekte til den slags!

4. IPAD/TABLET

Der findes oceaner af børnevenlige App´s til både store og små børn. Dette er er for de fleste en sikker vinder, når det handler om at underholde på flyveturen. Husk Hovedtelefonerne! :)

Vi håber guiden kan bruges til inspiration og husk nu også at få tilføjet en masse nye Puslely steder på ferien!

God tur på vingerne og god sommer! :)

Mie & Annemette