Inspiration til børnefamilien APRIL– Besøg en økogård til køernes forårsfest

Så er der kun lige omkring 30 dage til øko-dag - fortæller nedtællingsuret mig på økodag.dk. En dag, hvor det vil være helt oplagt at pakke madkurven, lade pegebøger med bondegårdsdyrene blive hjemme og tage rigtigt på landet med familien. I år holder de økologiske landmænd med malkekøer nemlig Økodag søndag d. 17. April, når de slår stalddørene op, til det de kalder køernes forårsfest.

 Foto: Økodag.dk

Foto: Økodag.dk

”Det er den dag, hvor øko-køerne lukkes ud på marken efter en lang vinter i stalden. Det sker med stort opløb af nysgerrige børn og voksne, som kan se ”køerne danse”, når de i ren kådhed over den friske luft, solen og smagen af forår laver spjæt på vej mod markens friske græs.” fra økodag.dk

Ikke om så 10 vilde køer...

Det skulle efter sigende være et tilløbsstykke, som er værd at dele med hele familien, og der er masser af gårde at vælge imellem i hele landet, så der er virkelig ingen undskyldning! Du ved junior vil elske det! På websiten www.økodag.dk kan man indtaste sit postnummer og så kommer de nærmeste tre økogårde frem med adresser og beskrivelser af arrangementet.

Vores families nærmeste gård fra adressen i Vangede er Lundholm i Skævinge, som lukker køerne ud kl. 12. men der er masser af andre aktiviteter på gården fra kl. 10 - 14:

  • Halmhoppeborg til børnene
  • Klap en lille kalv
  • Kig rundt på gården og se til dyrene og maskinerne
  • Tal med en landmand
  • Smagsprøver på friske, økologiske mejeriprodukter fra Arla
  • De mindre børn kan prøve en hoppeko eller to
  • Få et Arla ØKO yver-glas med hjem så længe lager haves
  • Få det nye mejeri-opskriftshæfte med hjem
  • Pixibøger til de mindste

Jeg tror, at vores mindstemand kommer til at falde på halen over køerne, maskinerne og måske en landmand ;-)

God fornøjelse og smid gerne en kommentar om øko-dagen, hvis I vil dele jeres erfaringer fra tidligere år! J

/Annemette